Mads Th. Haugsted

Et af højdepunkterne i den tyske romantik er Caspar David Friedrichs maleri fra 1810 ”Munken ved havet”. Her ser man en munk stå ved kysten og betragte havet. Det er dog ikke ham, der er hovedpersonen. Munken selv er lillebitte på billedet,  mens naturen, havet og himlen fylder alt. Maleriet er en indfølende hyldest til den bjergtagende og overvældende natur. I Friedrichs øjne en manifestation af Guds skaberkraft, som kun troende mennesker – og kunstnere – har visdommen til at erkende.

Mads Th. Haugsteds malerier bunder i den samme naturoplevelse som ”Munken ved havet” selv mere end 200 år efter skabelsen af det berømte billede. Vi befinder os naturligvis et andet sted og med et andet mentalt udgangspunkt end den tyske romantik, men alle moderne mennesker kender til et tidspunkt, hvor man har stået i en skov, ved foden af et bjerg, på bredden af en sø eller  på en solbelyst eng med lærken syngende foroven og følt sig om en del af noget større begejstret helt ind til knoglerne over naturens skønhed.

Mange af Mads Th. Haugsteds malerier har den samme komposition som Friedrichs billede: næsten abstrakte i deres udeladelse af detaljer ser man havet forneden og himlen foroven med en lille mellemzone forestillende brændingen eller bræmmen skabt af den nedadgående sol. Og så naturligvis lyset, for ligesom i Friedrichs maleri indtager lyset den anden hovedrolle i Mads Th. Haugsteds billedverden.

Hos den tyske maler kommer lyset direkte fra Gud, som i hans og romantikkens optik ikke kun har skabt naturen, men ER naturen. En sådan religiøs inderlighed er ikke en forudsætning for at kunne værdsætte Mads Th. Haugsteds malerier. Vi har som sagt alle i større eller mindre grad kendt til fornemmelsen af næsten at smelte sammen med naturen og med landskabet.

Er Mads Th. Haugsteds malerier stramt komponerede med deres læggen vægt på de horisontale linjer, skaber han liv til overfladen med et væld af modulerede farveovergange i billederne. Havet vises med toner fra den dybeste mørkviolette til det næsten mælkehvide, mens himlen foroven lyser op i gule, orange og røde toner.

I andre malerier bryder Mads Th. Haugsted op fra den todelte inddeling af billedfalden til fordel for noget, man kan kalde lyrisk abstraktion: malerier, hvor naturen ses gennem et filter af hurtigt opridsede streger, linjer, felter og pletter af farve belyst indefra af den lyskraft, som man finder i alle hans billeder.

I begge typer af malerier fornemmer man stærkt den betagelse af naturen, der hviler som en grundlæggende forudsætning for hele Mads Th. Haugsteds billedverden. En betagelse, vi i den grad kan mærke og genkende fra os selv.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen