UDSTILLINGER 2020

1.juli - 31.juli: Billedkunstnerne Caritas Locher og Karen Syberg, samt tekstil - og                                      billedkunstner Suzanne Swannie. Der er mange der besøger udstillingen, så vi holder åbent dagligt fra 11-17. Vi holder afstand og spritter af.

1.august - 31. august: Billedkunstner Mads Th.Haugsted, Fernisering 1. august

Ved denne fernisering har vi fornøjelsen af at lytte til soft jazz fra ClassJazz.

1.september - 18. oktober: Billedkunstner David Utzon

Se også siden Velkommen!

Male work- shop igen den 5.august kl 14.30-17.30 se nederst på siden.

Karen Syberg

Naturalister med klassisk baggrund maler Møn

Galleri Ewald udstiller i juli nye værker af tre kvindelige kunstnere, malerne Caritas Locher og Karen Syberg, samt tekstilkunstneren Suzanne Swanie, alle bosatte på Møn.

Der er fernisering lørdag den 4. juli fra klokken 11-17, hvor kunstnerne præsenterer deres værker.

På ferniseringen vil også rytmisk fløjtenist, Chris Poole, der er uddannet i USA, men ligesom de andre i en årrække bosat på Møn, optræde med egne stykker for solofløjte. Chris Poole har udviklet sin egen personlige stil, som hun udtrykker i sine improvisationer og kompositioner, hvor hun udnytter traditionelle og utraditionelle fløjtelyde i en forening af jazz, folk og ny kompositionsmusik.

Både Caritas Locher og Karen Syberg kommer fra kunstnerfamilier. Caritas Locher er oldebarn af skagensmaleren Carl Locher, Karen Syberg er barnebarn af fynbomalerne Anna Syberg og Fritz Syberg.

Karen Syberg har en karriere som forfatter  og journalist bag sig, men har også været i lære som reklametegner og har gået på Det fynske Kunstakademi. Selv mener hun dog, at hun har fået sin væsentligste billedkunstneriske dannelse ved at vokse op med bedsteforældrenes værker på væggene i hjemmet.

Hendes egen kunst lægger sig i en vis forstand i forlængelse af deres, idet hendes malestil er realistisk og motiverne er hentet fra naturen. Udstillingen viser Karen Sybergs fortolkning af den mønske natur gennem flere årstider. Ligesom farfaren maler hun udsigterne over frodige landskaber; ligesom farmoren maler hun blomsterbilleder. Enkelte portrætbilleder er det også blevet til, og hendes egen have med dens gamle æbletræer og maleriske havedam er ligeledes yndede motiver.

Men hendes malestil er helt hendes egen, »det vigtigste redskab, når man maler, er synet,« siger hun, det afgør både farvevalget og beskæringen af motivet. Så Karen Syberg maler naturen som hun ser den. Og naturen betyder meget for hende. Derfor glæder det hende også, at bevidstheden om, at vi må passe bedre på naturen er voksende i disse år. Med sine malerier vil Karen Syberg meget gerne levere sit bidrag til, at flere får øjnene op for naturens betagende mangfoldighed.

Da Caritas Locher var 14-15 år gik hun på Bogø Kostskole, og allerede dengang forelskede hun sig i det mønske landskab. Både Caritas Locher og Karen Syberg har dyrket Møns frodige bakker og skove i de seneste 25 år, og det er for dem begge den mønske natur, det ligger dem på sinde at skildre.

Caritas Lochers oldefar var professor og havde studeret i Paris, hvor han stiftede bekendtskab med impressionismen. Men i Danmark var der ikke rigtigt salg i den slags hos grossererne, fortæller hun, så hans produktion blev delt i to: Hans officielle marinemalerier og hans private billeder. Når han malede for sin egen skyld, malede han impressionistisk, og den udvikling er Caritas Locher faktisk selv ved at gennemgå, mener hun. I stigende grad er hun begyndt at interessere sig for impressionistiske teknikker.

Caritas Locher har arbejdet med tøjdesign og har været i lære som fotograf. Hun holder meget af at stå tidligt op om morgenen og køre ud og fotografere, hvilket har leveret inspiration til mange af hendes billeder. Hun tager et egetræ fra et foto, en dam eller en sivskov fra et andet og skaber derudfra sin egen komposition.

Caritas Locher har tidligere udstillet på Galleri Ewald. Dengang arbejdede hun i pastel, men i dag er olien hendes foretrukne materiale. Olien inviterer i højere grad til fordybelse i naturens farver, oliefarven giver mulighed for et større spektrum af nuancer, siger hun.

Danske Klatmalerier

Der er ikke megen stillen sig an i brugen af betegnelsen ”klatmalerier”, som Suzanne Swannie bramfrit har valgt at benævne sine små koncentrerede billednoter, der i 2020 bliver udstillet i Galleri Ewald. Om de ligefrem er klattede i deres koloristiske tilgang må være op til den enkelte at bedømme, men ved at sammensætte billedfladerne som fragmenterede collager pirrer hun ved nogle normer for pænhed. Og så sniger forhistorien sig alligevel ind. 

Susanne Swannie henviser til en beskrivelse af to canadiske kunstneres møde med skandinavisk kunst så tidligt som i 1913. (Ronald Nasgaard, 1984). Her blev der i Canada vist en udstilling under overskriften: ”The Mystic North – Symbolist Landscape Painting in Northern Europe and North America 1890-1940”. Beretningen ramte lige ned i den dobbelthed, der kan udspringe af at have levet under to kulturer – den nordiske og den canadiske – og blev startskuddet til arbejdet med de ”Danske Klatmalerier”. 

Suzanne Swannie har gjort hele rejsen med – set under en tekstil lup. Som ung kom hun i værkstedslære hos navnkundige Kirsten og John Becker, hvis tekstile arv udsprang af kontrasten mellem Gerda Hennings klassiske tilgang til vævning og en internationalt funderet funktionalisme. Siden kom årene i Sverige, der med Borås som tekstilt kraftcentrum stod stærkt, teknisk og teknologisk, men måske ikke ligefrem modtageligt for de internationale strømninger, der fra først i 1960’erne kom fra bl.a. tekstilbiennalerne i Lausanne og siden opbruddet i østbloklandene. 

Strømninger, der til gengæld kom i spil gennem årene i Canada, hvor Suzanne Swannie valgte at arbejde i så forskellige retninger som fladvævede gulvtæpper i geometriske mønstre, metervarer med referencer til danske bondevævninger og rumlige formationer i ikke-tekstile materialer. Store formater, masser af klassisk design til brugstekstiler og ikke mindst dialogen med kolleger og studerende. Vidt forskellige tilgange, der kulminerede med en omfattende retrospektiv separatudstilling i 2008 – ”Danish Modern – Suzanne Swannie Textile” vist på Mount Saint Vincent University i Hallifax, Nova Scotia, Canada. 

Ti år senere er Hallifax skiftet ud med Stege på Møn, de store formater er kondenserede til malerier i miniformat og beretningen om de tidligere så omfangsrige udsmykningsopgaver er afløst af en sanselig nærhed med plads til at eksperimentere og genopdage det at være skabende.

 Suzanne Swannie

Født 1942 i Danmark. 

Værkstedsuddannet væver fra Kirsten og John Beckers vævestue i Søllerød, 1960-1963. Videreuddannet i Sverige de følgende år inden for tekstil og teknologi på Universitetet i Borås. Emigrerede i 1967 til New Foundland, Canada og valgte midt i 1980’erne at tage en kandidatgrad (MA in Fine Arts) ved Nova Scotia College of Art and Design med fokus på tekstile udtryk. Sidstnævnte gjorde det muligt at kombinere eget design og kunstnerisk udtryk med undervisning bl.a. på Mount Saint Vincent University i Halifax. 

Susanne Swannie har to døtre, Maja født i 1969 og Martha født i 1971. 

Vendte i 2014 tilbage til Danmark og flyttede i 2018 permanent til Møn.

Maleworkshops i Galleri Ewald - er igang igen,næste workshop er den 5.august fra 14.30- 17.30

Meld dig til på Camilla@galleri-ewald.dk og mobilpay kr 370 på 26722600! Hvis I er min. 4 personer, kan I booke jeres egen workshop, ring til Camilla på 26722600.

En af de tidligere deltagere udtaler:

En aften med akvarelmaling hos Peder i Galleri Ewald i Svensmarke.

Midt i november var vi 11 deltagere (damer) fra Det Kreative Værksted Møn, der mødtes hos Peder i Galleri Ewald i Svensmarke, fordi vi gerne ville lære lidt om akvarelmaling.

Vi blev mødt af en meget inspirerende vært i hans hyggelige værksted, som er en tidligere smedie. Peder fortalte os lidt om opbygning af motiv, hvilket papir, det anbefales at male på, gav råd om pensler m.m., samt hvordan man bruger farverne.

Så var det tid til selv at gå i gang. Peder havde nogle fotografier, som vi kunne bruge som inspiration, hvis ikke vi havde lyst til at male ud fra egen inspiration, og han gav løbende gode råd, mens vi malede på livet løs. Vi fik alle fremstillet et billede på de 3 timer, vi havde til rådighed – og alle fik ros af ”mesteren”.

Det var virkelig en god aften, som gav mig stor lyst til at gå videre med akvarelmaling. En stor tak til Peder og hans kone Camilla for at åbne deres galleri for os.

Mvh.

Anne-Lise Beck Nielsen.